Efteråret er over os og for os på Hippios betyder det skovture i den smukke natur, hvor træerne har taget festtøjet i røde, gule og brune farver på. Det betyder selvfølgelig også, vi må pakke os lidt mere ind, mens ponyerne har allerede sat en god pels. Det betyder også mere mudder og strigling - især Natviol har en evne til at smøre sig total ind i mudder (det skulle holde en smuk og spænstig) til stor fortrydelse for Kristian, der må bruge mere end dobbelt så lang tid på at få hende nogenlunde ren i forhold til os andre med mere "renlige" ponyer. Det bedste ved efteråret er lyset på en skyfri dag, vindstille og så en fræser hen af skovvejen - jo så føler man sig rigtig i live :o)
Billederne er fra sidste år i november - Lene på Gaia og Kristian på Za Za
Indsendt af Lene Thaulow den tor, 10/30/2014 - 14:51
Efteråret er over os og for os på Hippios betyder det skovture i den smukke natur, hvor træerne har taget festtøjet i røde, gule og brune farver på. Det betyder selvfølgelig også, vi må pakke os lidt mere ind, mens ponyerne har allerede sat en god pels.