Sneen kom kun en dag for sent til at det blev hvid jul, men hvad gør det, når vores årlige juleridt var lagt 2.juledag og solen skinnede fra en skyfri himmel, sneen lå hvid og fin på grene og kviste, ponyer og ryttere var i højt humør og "fodfolket" havde tændt op i blået, da vi kom tilbage til Fedhavnen :o). Soldal og Hippios har i mange år redet juleridt og som årene er gået er andre kommet til og I år var også Truerne med og Soldals Africas nye ejer og familie. Vi mødtes på Feddet, lidt forsinket, da Lenes trailer valgte at stå af, så det var godt med gode naboer, der lånte deres trailer, så også Argos og Za Za kunne komme med og nyde det gode vejr. Ponyerne blev sadlet og vi skridtede derud af på den frosne og steder lidt glatte skovbund, men vi valgte at lægge turen ned til stranden og på det faste sand, kunne vi både trave og galopere, med det blikstille hav på den ene side og heden på den anden. Vi red helt ud til spidsen af Feddet, så en enkelt havørn og en masse andre fugle (mest måger ;o)), der blev sludret og hygget og vi nød alle turen. Imens gik fodfolket en lang tur og tændte bagefter op på bålpladsen i shelteret, så da rideturen var færdig, ponyerne læsset og stod og spiste gulerødder og wrap, kunne vi alle sætte os omkring bålet, drikke kaffe, the, kakao og spise kage og juleguf. En rigtig hyggelig tradition, der aldrig har været redet i et bedre vejr ;o)
Efteråret er over os og for os på Hippios betyder det skovture i den smukke natur, hvor træerne har taget festtøjet i røde, gule og brune farver på. Det betyder selvfølgelig også, vi må pakke os lidt mere ind, mens ponyerne har allerede sat en god pels. Det betyder også mere mudder og strigling - især Natviol har en evne til at smøre sig total ind i mudder (det skulle holde en smuk og spænstig) til stor fortrydelse for Kristian, der må bruge mere end dobbelt så lang tid på at få hende nogenlunde ren i forhold til os andre med mere "renlige" ponyer. Det bedste ved efteråret er lyset på en skyfri dag, vindstille og så en fræser hen af skovvejen - jo så føler man sig rigtig i live :o)
Billederne er fra sidste år i november - Lene på Gaia og Kristian på Za Za
Indsendt af Lene Thaulow den tor, 10/30/2014 - 14:51
Efteråret er over os og for os på Hippios betyder det skovture i den smukke natur, hvor træerne har taget festtøjet i røde, gule og brune farver på. Det betyder selvfølgelig også, vi må pakke os lidt mere ind, mens ponyerne har allerede sat en god pels.