Stutteriet ponyer har gennem tiden været udlånt til flere forskellige ponyrytterer, nogle på højt niveau andre mindre øvede. Vi har haft enorm glæde af vores ryttere og ikke mindst deres forældre og familie. De er alle blevet en del af "Hippios familien". Vi ser heldigvis stadig de fleste, selvom mange af dem forlængst har skiftet ponyerne ud med hestene.
Pt. rides Sirius og Nat Viol af 11-årige Kristian, der inden han begyndte at ride på Hippios aldrig havde siddet på ryggen af en hest. Sirius og Nat Viol er Kristians læreponyer. Sirius primært til dressur og lidt spring og Nat Viol til spring. Kristian er nabo til Hippios og han hjælpes med ponyerne af hans forældre Palle og Lisbeth. De har alle deres daglige gang på Hippios.
Za Za rides og passes af Rosa, der ligeledes strigler og nusser om Zahara. Rosa havde redet et års tid før hun begyndte at ride hos os. Rosa brænder især for springningen og det at være sammen med Za Za og de andre ponyer. Hun skal her i efteråret begynde at springe på Za Za, for indtil nu har det primært været dressur og grundridningen der har været i fokus. Rosas mor Henriette gik i gymnasiet med Lene, Henriette har aldrig redet, men bakker alligevel Rosa op og har ligesom Palle og Lisbet sin gang på stutteriet.
Gaia er lånt ud og rides af Filippa. Filippa lånte først Q-Libri et år, før Gaia overtog Q-libris plads. Filippa havde redet lidt på en fjordhest, inden hun lånte Q-libri. Hun rider Gaia i dressur og har desuden deltaget i det store hesteshow på Roskilde Dyrskue med Gaia. Filippas mor Maria er meget erfaren rytter og til og med sadelmager.