Roskilde Dyrskue gennem tiderne

 

 

NF har siden 1995 deltaget i Roskilde Dyrskue. Både som udstillere, i Roskilde kvadrillen (som Poseidon har gået alle årene fra 1995 til og med 2003) samt i det store New Forest show. Her på siden kan du se nogle billeder fra de forskellige år og show.

 


Poseidon Hippios / Louise Sørensen som rebel og Milkyways Buster / Helle Sørensen som brud


Åges dygtige piger

1995 - Bryllup
Vores først NF fælles show. Her var Poseidon med Louise Sørensen i sadlen "Rebellen" der stjal bruden (Milkyways Buster og Helle) fra prinsen (Kvægenbjergs Cheman og Pernille Seehusen) under brudeoptoget. Her var politi (Tulle Vingård og Karina Birk), en masse brudepiger og "Åges piger" der lavede en flot pyramide.

 
Tulle Vingård med føllet Vindegårdens Ram a Jean e. Poseidon Hippios - Tulle Vingård med Karina Birk på ryggen


Milkyways Buster og Helle Sørensen som den yndige brud - Kvægenbjerg Cheman NFH 85 der under skuet vandt højdespringningen for alle racer.


Generalprøve på showet


Hippus Cavalier NFHR 101,
som 4 års i sit første Roskilde Show med
Pernille Seehusen som kongelig nar i sadlen.


Bavian NFHR-E 74,
i flot stil over borgmuren med Helle Sørensen som den anden kongelige nar på ryggen.

1996 - Konger og Dronninger
Dette år var vi igen heldige med vejret. Vores showprogram var blevet meget bedre. Vi havde mange små piger med og alle klarede det rigtig godt. Her var både konge, dronning, prinser, prinsesser, soldater og to kongelige narrer, der sprang over borgmuren.


Inden showtime - Der hilses pænt på publikum


Der er brug for en masse hjælpere til sådan et show - Så er der dyrskue hygge


Poseidon Hippios NFH-E 80 med Louise Sørensen som Konge i sadlen - Vores New Forest stand


Hr. og Fru Sommer


Elmholts Honnør og Louise som Solsikke


Åge på Pancho af Højen som gartner


Poseidon Hippios med Karina Birk i
Roskilde Kvadrillen

1997 - Blomsterhaven

Et af vores bedste shows. Her red Poseidon Hippios, Acteur, Eskehøjgårds Vild Avantgarde og Odbjergs Imari en kvadrille som sommerfugle. Eskehøjgårds Træ og Tid var bi, Oskar Kohave var mariehøne, Åge på gamle Pancho af Højen gartner, alle pigerne på resten af ponyerne diverse blomster. Desuden var Carries mor i fin sommerkjole med blomsterkurv og Niels Thaulow med højhat med inde og bære New Foresskiltet.


Esk. Vild Advantgarde og Louise Sørensen som sommerfugl - Lonnie og Sanne Dahlin som rose


Oskar Kohave (der kun var 3 år) med Martine Krohn som mariehøne - Esk. Træ og Tid med Trine Dahlin som bi


Afkomssamling efter Poseidon Hippios NFH-E 80 - Esk. Za Za Zee som 3 års - 23 point opnåede hun


Dyrskue hygge


Heidi i fuld kostume

1998 - Karneval

Igen et flot show med hel fantastiske dragter. Vi blev senere på året inviteret til at ride showet til et internationalt stævne i Bernstofparken.


Bavian og Louise Sørensen - Selv de unge ponyer og ryttere kan være med - Lizette Ladager med Karen Louise Færgemann i sadlen

 


Danske Roligans
(det er IKKE en reklame for Tryg)


Bavian / Louise Sørensen og Vestergårds Sally / Karina Månsson som Norske piger


Parablyerne og regntøjet blev flittigt brugt

1999 - We are the World
Hvis nogen spørger deltagerene, hvilket show der er det bedste gennem tiderne, vil næsten alle svare "We are the World". Dette til trods, at det har været det vådeste år nogensinde. Vi var nær druknet i teltene. Showet fredag blev aflyst pga. et voldsomt regnvejr, men stemningen, programmet og sammenholdet var det bedste vi har oplevet både før og efter 1999.


Jorden i midten og alle dens indbyggere omkring - Mie gør sig klar til showet - Firfod Frigear som indianer


Poseidon Hippios / Natasja som mexikaner og Birkevads Afrodite /Tina Birk som afrikaner - Julie og Trine hygger sig før showet - Bella / Carrie som Tyroler

2000 - Danseshow
2000 var året, hvor vi skulle holde New Forest Festival og derfor droslede lidt ned på Showet til Roskilde Dyrskue. Dette betød, at vores show ikke kunne leve op til de forgående års forrygende show.

Tilgengæld var det også det år, hvor en New Forest hingst blev udnævnt til Sjællandspræmie hingst. En ære kun en New Forest hingst før har opnået. Det var vores egen Mister Malthe NFHR-E 108, der opnåede den helt fantastiske præstation.

2001
Dette år blev Roskilde Dyrskuet aflyst pga udbrud af mund- og klovsyge.

Poseidon Hippios og Christina Hjorthøj
som Pink Lady

2002 - Grease
Så blev det igen dyrskuetid efter lang tids venten. Dette år skulle vi ride Grease. Poseidon Hippios / Christina Hjorthøj var en af de fire Pink Ladies, Odbjergs Imari med Julie i sadlen var Sandie, Bavian og Trine Dahlin var Danny (John Travolta), Mister Malthe og Astrid en af de andre drenge i læderjakker, mens de andre piger var tøser med blå skørter og hvide bluser. Selve showet nåede ikke en kvalitet som vi tidligere har lavet, men Malthe imponerede ved at springe 145 cm (og det var højere end DV-springhestene kunne præstere).


Opvarmning - Poseidon endnu engang i Roskilde Kvadrillen - Pink Lady


Poseidon Hippios og Louise Randrup
som Prins John


Opvarmning før showet


Elmholts Raket og Stegstedgårds Marie Jo
som to Herremænd


Odbjergs Imari og Julie som Lady Marian


Stegstedgårds Marie Jo og Lotte Dahlin som herremand

2003 - Robin Hood
2003 blev året hvor vi igen fandt den gamle form frem og lavede et helt forrygende show. Der var rekord mange ponyer med. Hele 29 stk, der var delt i to hold som Robin Hood og hans mænd, samt Prins John og hans følge.

Det blev også Poseidons sidste Roskilde Dyrskue, da han, som de fleste nu ved, måtte aflives efter en tragisk ulykke, hvor han ikke stod til at redde i efteråret 2003. Det bliver mærkeligt og aldrig helt det samme uden ham i showet med hans fantastiske trav og udstråling.


Poseidon Hippios og hans datter Artemis Hippios - Lundemarksgårds Ild Opal med Sanne Dahlin som Robin Hood,
Esk. Mørk Natviol med Heidi Nielsen som Tempelridder,
Soldals Olympic Concorde med Helle Sørensen som Den sorte Ridder


Nike Hippios med Stine i sadlen som en af Prins Johns riddere -
Elmholts Xerox og Louise Sørensen som Sheriffen af Nottingham
og Mister Malthe og Astrid Leth som hans tro hjælper -
Soldals Olympic Concorde og Helle Sørensen forklædt som Den Sorte Ridder


Igen i år havde vi en masse hjælpere med på banen - Sirius Hippios får ærespræmie - Det er varmt og tid til vandkamp og en ung ridder "Kasper"


Esk. Mørk Natviol og Heidi Nielsen som tempelridder - Elmholts Xerox / Louise Sørensen og Mister Malthe / Astrid Leth - Dyrskuehygge

 

2004 - Intet show for NF
Dette år blev det første i mange år, hvor vi ikke deltog i Det store Hesteshow. Nye racer skulle have chancen og derfor kom vi ikke med.

Vi var dog stadig med i Roskilde Kvadrillen og deltog med det flotteste par nogensinde: Sorte, blanke i nye blålillae kjoler med røde hansker og hatte med guldglimmer.


Arwen og en sort rytter under opvarmningen
 (Za Za og Malthe)


Gollum på vej i Vulkanen


Gandalf den hvide


Et par hobitter og en Ente

2005 - Ringenes Herre
Dette års show blev til i sarmarbejde med NF, DSP, DV, Lippezanerne og Shetlænderne. Det blev det størtste show til dato. Et helt fantastisk show, som der stadig tales om. Desireé var en total success som Gollum. Hun skræmte både børn og os andre, da hun kravlede ind på banen og til sidst faldt med ringen ned i vulkanen. Kostumerne var kunstværker og alle havde lavet et stort og flot arbejde for at få showet på benene.


En vogn fyldt med orker var der også med

 

2006 - Narnia
Hele 24 New Forestponyer deltog i årets Roskilde Show. Dette år var temaet Narnia og pigerne og deres forældre havde været utrolig kreative, da kostumerne skulle syes. Der var både Aslan, Isdronningen, de fire børn og mange mange flere.


"Skal vi ikke gå ud og skræmme nogle børn?"

2007 - Pirates of the Caribbean

NF besluttede i år at gentage successen fra 2005, hvor vi havde slået os sammen med nogle af de andre racer. I år blev det igen DSP og DV. Endnu engang formåede vi at lave det bedste show af alle showindslagene. Dragterne var helt utrolige og flere gange hørtes "Jamen er det ikke Jack Sparrow", når Natasja kom skridtende på Niobe. Med kanonbrag som indledning og afslutning, ja så var grunden lagt for et show ud over det almindelige.

2008 - Halloween
I 2008 fortsatte NF, DSP og DV deres succesfulde samarbejde. Temaet var i år Halloween og der var ikke sparet på fantasien i udklædningerne. Grev Dracula indledte showet med at blive båret ind i sin kiste. Dansende vampyrer, nysgerrige græskar, flyvende hekse, katte, skeletter, døden i sin vogn og en kvadrille af røde djævle. Men også kirkens hellige mænd var med. De satte til sidst en stopper for festen ved at spidde Dracula i sin kiste - jo der var ikke sparet på uhyggen.

2009 - Havets forunderlige Verden
Dette år besluttede vi, at tage en pause i uhyggen. I stedet valgte vi at lave et show over temaet "Havets forunderlige Verden". Showet var et samarbejde mellem NF og DSP. To dykkere under havets overflade sammen med smukke fisk, gobler, Kong Poseidon og hans havfruer, springende delfiner og selvfølgelig Nemo var med i showet.

 

 

 

2010 - 50 år med NF
NF havde 50 års jubilæum og showet blev en hyldes til de 50 år. 60-erne var udklædt i flower-power, 70-erne som my little pony, 80-erne i Abba stil, 90-erne danis dynamite og 00-i galla.

2011 - Harry Potter
Igen i år et samarbejde mellem flere racer (DSP, NF, Dartmoor). Et fantastisk show med Hogwarts Expressen, det gule lyn og Quittish kamp samt Harry Potter og hans venner i kamp mod den onde Voldemort.