|
|
|
Nyheder fra Hippios |
|
Verdens bedste fødselsdagsgave
Sirius og Emma til deres første distriktsstævne
Velkommen til Nirvana BKure Stort tillykke til Natasja og Niobe
Hingstekåring NF Næste morgen stod vi meget tidlig op og tog afsted mod Ikast. Hingstene blev flettet og klargjort mens morgenkaffen blev drukket. Efter måling og fastbund kom hingstene som vanligt alle sammen i ringen i skridt. De fleste var godt oppe at køre og på nær et par få, viste ingen vist den skridt, de normalt kunne under mere afslappede forhold. Jeg synes faktisk, at man bør vurdere skridten efter de har været løse, når de har fået krudtet lidt af og vænnet sig til omgivelserne i ridehuset, dette ville efter min mening give en langt mere fair og reel bedømmelse af deres skridt. Efter de havde skridet rundt sammen, kom hingstene en efter en i ridehuset for at blive fremvist løse, blive løssprunget og mønstres for hånd. Hingstene var glade for at blive sluppet løs og rigtig mange slog rumperne i vejret og nød friheden. Der blev sprunget højt hos mange af hingstene og mange viste sig fint i bevægelserne. Vores egen Diplomat sejlede rundt og viste sig super i traven - efter vores egen mening. Han var efter at have løbet den værest energi af sig, mere afslappet og viste nu også bedre hans store rummelige skridt, som er hans absolut store force. Måske ikke så godt som hjemme, men sådan er det jo nok med de fleste. Alle vi talte med efterfølgende, roste også Diplomat for hans super bevægelse. Desværre var dommerne ikke enige i dette, så hverken beskrivelsen eller karakteren matchede, hvad vi troede, vi så. Og i sidste ende, er det jo dommerne, der har det sidste ord.
Brilliant var også rigtig fin løs og sprang rigtig godt. Bavian må have stået i hestehimlen med stolt hjerte over hans sidste afkom, der tjente hans ære med bravour. Vores tre "piger" Anse (Minos rytter), Emma (Sirius rytter) og Ida (Minos tidligere rytter) var alle med og de blev udstyret med kameraene, når jeg var optaget af Diplomat eller andet, så der blev taget billeder hele dagen af hingstene. Disse billeder kommer snarest på www.quality-picture.com I slutningen af en meget lang dag, valgte dommerne at avlsgodkende tre hingste, her i blandt min favorit til fløjen Soldals Brilliant. Han gik dog ikke på fløjen. Denne ære tilfaldt den yndige Lundemarkgårds Hokus Pokus efter Firfod Jetset med Bavian som morfar. Hokus Pokus, Brilliant og Diplomat er gennem hele vinteren blevet trænet sammen i løsspringning om søndagen. Hvilket også betyder, at det er de tre hingste, jeg har fulgt gennem noget tid. En stor cadaux til Lundemarksgård, der fornåede at få Hokus Pokus til at toppe på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har aldrig set ham bevæge sig så flot i trav som til kåringen - godt gået!
Efter Hokus Pokus gik Nielses Gay Count Zidan, endnu en smuk hingst efter Firfod Jetset her med Højmarkens Ikaros som morfar. Zidan har et fantastisk smukt og ædelt hovede, som ligner hans far meget. Som nr. 3 kom så Soldals Brilliant som sagt efter Bavian og med Mister Malthe som morfar. Herefter gik Diplomat, men han nåede ikke gennem dommernes nåleøje og fik derfor ikke avlsgodkendelse. Alle tre avlsgodkendte hingste kom fra Sjælland og er dansk opdrættet.
Ingen 4 års eller 5 års og ældre uden materialeprøve opnåede avlsgodkendelse. Alle ældre med materialeprøve gik gennem og sidst på dagen blev Flintdales Ranzau udnævnt til Årets Hingst 2009 - en titel han allerede for to år siden også opnåede - godt gået og stort tillykke.
Afslutningen af dagen var kaffe og hjemmebag - og champagne i rytterstuen. En super god måde at afslutte en lang dag og et godt arrangement. Derefter kørte vi den lange tur tilbage til Sjælland. Jeg skal ikke skjule, at vi var rigtig skuffede over Diplomat ikke gik gennem. Vi ved godt, han ikke er uden fejl, men han har noget af det, vi søger hos en ny hingst: Størrelse, skridt, trav, temperament og ridemodel. For os er hingsten ikke målet i sig selv, men et middel til at nå vores mål. Vi så i Diplomats forcer nogle af de ting, vi godt kunne bruge, mens hans mindre stærke sider er områder, hvor vi selv synes, vi står stærkt i vores avlsmateriale. Det skulle desværre ikke blive sådan og det må vi så acceptere. Man kan jo heller ikke være enige med dommerne hver gang og det er jo heller ikke første gang, vi står som den første, der ikke opnår avlsgodkendelse. Hjemme i stalden står jo også heldigvis vores tre dejlige kårede hingste og for os - ligesom for andre - er de "verdens bedste ;o)". I næste uge står der DV hingste kåring på programmet, så livet går videre og måske vi finder en DV hingst, der tiltaler os så meget, at vi prøver at lave et DSP afkom på en af hopperne. Ellers fortsætter vi nok med de sikre super gode kombinationer, vi allerede har afprøvet mange gange. Nu må vi se, hvad foråret bringer :o) Tak til NF foreningen for et godt arrangeret arrangement og et kæmpe tillykke til alle de færdig kårede hingste og de nye der opnåede avlsgodkendelse. Det bliver spændende at følge dem i fremtiden.
Kåringsweekend Anse havde desværre fået hold i ryggen og da hun måtte opgive at ride Minos fredag aften, blev Ida fluks sat på ryggen af ham, trods det er mere end 1½ år siden sidst. Vi fik ændret hans fremvisning fra dressur til spring og så krydsede vi ellers bare fingre for, Minos ville springe efter pausen på 1½ år. Anse havde lagt en super dressurarbejde i Minos og han var i rigtig fin form.
Fast bund gik strygende og det gjorde springningen også. Ingen kunne se, at Ida og Minos ikke havde sprunget sammen længe og Minos sprang flyvende. Michael mønstrede og da Minos blev endelig kåret var det en flyvende Michael og Minos, der travede æresrunde rundt i ridehuset.
Årets hingst blev velfortjent den smukke og meget velgående BonBon e.Bonanza med Landau som morfar. Dejligt med en dansk avlet hingst som årets hingst, specielt når man i programmet ser at over 50% af de fremstillede hingste er født i Tyskland og under 25% i Danmark. BonBon opnåede tillige den første guldmedalje nogensinde.
Hen mod slutningen af kåringsdagen begyndte sneen at vælte ned. Det er svært at huske, at det har sneet så meget på en gang og turen hjem til Sjælland blev lang....meget lang! Max hastigheden nåede op på 60 km/t og det meste af tiden kørte vi mellem 20 og 40 km/t. Det tog os næsten 6 timer.... gab vi var trætte, da vi endelig kom hjem. På vejen hjem tikkede en super nyhed ind på telefonen: Riddersholm Salem e.Sirius Hippios, som vi for nogle år siden solgte til Belgien, blev fremstillet i Holland. Det er helt vildt. Sikke en weekend, så gjorde sneen ikke så meget trods alt :o) Det skal desuden nævnes at Salem sammen med hans kun 10 årige rytter, har været på springbanerne og startet 7 gange i 90cm klasser - alle med 0 fejl. Vi glæder os meget til at se, hvad fremtiden vil bringe for denne ekvipage. De har i hvertfald alderen med sig - rytter 10 år, pony 5 år ;o) Og ikke nok med det, Arion Hippios efter Malthe og Natviol gik gennem 2.delkåring i Belgien samme dag og starter nu sin bedækningskarriere. Hvilken fantastisk dag :o)
Tusind tak til DSP for endnu et fantastisk arrangement, velarrangeret med rigtig god stemning. Et kæmpe tillykke til alle de fine hingste, der gik gennem nåleøjet og et ekstra tillykke til Patrick Coemann, Salems ejer og Connie og Henning som har opdrættet Salem.
Velkommen til Spritten
Sirius og Emma til stævne
Hestebytte
Sultan er nu blevet kastreret og når han er hel på toppen igen, kommer han hjem til Mie og bliver foldkammerart med Gay Count Pete, Mies anden NF vallak. Eria kommer så hjem til os og det er planen at finde en rytter til hende og måske sætte hende i fol her til foråret. Eria er stor kat.1 og let redet og som Malthes andre afkom super let at ride og arbejde med, så det skulle ikke blive det store problem at finde en rytter - der er allerede et muligt emne, nu må vi se. Det er i hvertfald dejligt, at Sultan kommer et sted hen, hvor vi ved han får det rigtig godt og bliver brugt. Vi glæder os meget til at følge ham - Mie og Louise Randrup har allerede aftalt at danne par til show med Sultan og Martini (der ligner Sultan meget og som også har fået lidt for meget gødning som lille ;o)). Kæmpe held og lykke med ham Mie, vi skal nok passe godt på Eria :o)
Hilsen fra Frankrig
Godt Nytår til Jer alle Regitze var ikke helt på toppen, så mens hun skridtede Sirius af, sprang jeg Asteria. Det er første gang i adskillige år, jeg var på ryggen af hende, men WHAUUUU hun kan springe. Trods hun ikke endnu er så velredet og smidig som Sirius, er det vildt, hvor meget kapacitet den pony har i springningen. Hun er fremadgående, hendes taksering fejler aldrig og hun bruger sig som en drøm. Jeg har sprunget mange heste og ponyer i min tid som rytter, men jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har sprunget en med så stor kapacitet, hvor er det total fedt :o) Regitze har kun sprunget få gange, men med den rette træning ikke mindst i dressur grundridningen, skal de to nok nå noget ikke mindst i springningen. 2.januar stod den så på dressur træning. Sirius og jeg red undervisning. Han er altid i godt humør og meget arbejdsvillig efter at have sprunget dagen i forvejen og dette galt også i dag. Galoptravers, øgninger, sidebevægelser, galoppioetter mv. trænede vi og trods kulden, fik vi begge varmen, så vi svedte. Regitze og Asteria fik undervisning før os og det så ud til, at Asteria også havde haft godt af springningen i går, for de var også rigtig godt gående. Bagefter fik vi hjemmebagt kage, som Karen, Regitzes mor, i dagens anledning havde bagt. I dag er det nemlig Regitzes fødselsdag og sørme om det ikke også er Emmas (Sirius ´rytter). STORT TILLYKKE til Jer begge. Håber I får en dejlig dag.
|