Nyt fra Hippios

August - Oktober 2010

Nyheder til og med 2005

Nyheder 2006

Nyheder 2007

Nyheder 2008

Nyheder januar-marts 2009

Nyheder april 2009

Nyheder maj-juli 2009

Nyheder august-oktober 2009

Nyheder november-december 2009

 

Nyheder Januar - April 2010

Nyheder maj-juli 2010

 


Eria Levade og Regitze


Soldals Pacific Ocean

Championater og medaljeridning region 3
Sidste søndag i oktober løb de årlige championater og medaljeridning af stablen i region 3. Jeg kunne desværre kun overvære dressurdelen, da jeg samme dag var booket til at holde foredrag i Valby.

Bronze, sølv, guld og diamant medalje er det muligt at ride i begge dicipliner. Jeg må tilstå, jeg ikke kan forstå, hvorfor der er så stor forskel på sværhedsgraden i spring og dressur for samme medalje. Således kræver en guldmedalje i spring samme niveau, det kræves for at kvalificere sig til B-pony, mens diamant i dressur er lavere end niveauet for at kvalificere sig til B-pony i dressur. Måske noget der burde tages op og få det mere ensrettet?

Tilgengæld var der et flot niveau af ponyer specielt i bronze og sølv, mens kun få red de højeste medaljer. Vores egen Eria med Regitze på ryggen forsøgte sig med bronzemedaljen og opnåede de krævede procenter for at få medaljen om halsen. Regitze red Eria rigtig flot og de har udviklet sig meget siden Erias første start i travprogram for få måneder siden. Således red de 59% i LA1 en uge før championaterne. De havde nogle større kiks i de første 4-5 øvelser, pga. Eria stressede ved indgangen og det kostede dyrt, men herefter svævede de programmet igennem. Sådan Regitze og Eria :o)

Vi glæder os meget til at følge de to fremover, specielt når Eria lærer ikke at stresse sig selv op i nærheden af porten, som det desværre skete i 6-års championatet. Regitze er den helt rigtige rytter til Eria, har forståelse for ikke at lade sig påvirke, når Eria stresser op og formår at få hende til at gå rigtig godt og på nuværende tidspunkt ser vi mange momenter til træningen, jeg slet ikke troede Eria havde i sig. Måske hun ikke er springpony, men dressurpony? Hun er en pony, vi ikke vil af med: super arbejdsvillig, god bevægelse, smuk og x-factor, samt en fantastisk springkapacitet.

4-års championatet var et stort og stærkt hold. Jeg tror ikke, jeg mindes en højere gennemgående kvalitet hos et 4-års hold tidligere. Vi var i sær spændte på at se Diplomat og Sultan, som vi importerede som føl og siden har solgt som rideheste. Desuden havde Malthe sin smukke datter Grace med.

Diplomat e.Luciano skulle først på banen - sikke en smuk pony og sikke en skridt! Han er ekstrem arbejdsvillig og var på dagen, næsten for fremadgående, hvilket resulterede i han spændte noget op og det kostede i pointene, men udenom ham kunne dommerne ikke komme og han fik bl.a. 9,2 for hans helt fremragende skridt. Ærgerligt ikke at have nogle afkom efter ham, men sådan er tingene jo ikke gået! Han sluttede på knap 80% sammenlagt og blev kun slået af den super velgående og velredne Romeos Goodwill e.Ronald. Meget taktfast og med flot udstråling (svedfuks med helt lys man og hale) - han skal nok komme til at gøre lykke på ridebanerne. Goodwill sluttede på 81% - flot og velfortjent som vinder. Nr. 3 i klassen blev Soldals Amazing Grace e.Mister Malthe. Hun delte 3.pladsen med en anden Romeopony denne gang efter Orchids Pride. Grace opnåede samtidig sit R for ridelighed.

Det var selvfølgelig lidt interessant at se, at de to første placeringer blev taget af to vallakker, der sidste år blev kasseret til hingstekåringen - godt de kan bruges i ridesporten, når dommerne ikke vurderer de er gode nok som avlsemner.

5-års championaet blev velfortjent vundet af Lundemarksgårds Layout, som helt sikkert var den pony med den mest iøjenfaldende trav og galopbevægelse i klassen. Han var velredet og velgående og skorede da også den høje sum af 86% - Flot gået!

6-års championaet blev som ventet vundet af Gleenwood Mastermind, den smukke sorte hingst, der i dagens anledning blev redet af sin søde rytters underviser Morten Niderløse. Flot fremvist og velgående vandt han velfortjent. Stort tillykke :o)

Jeg så som sagt ikke springningen, men har hørt de få ponyer der var tilmeldt gjorde det rigtig godt. Vinder af 4-års championaet blev velspringende Soldals Brilliant. Soldals Pacific Ocean vandt 5-års championaet og med sejren i sidste års dressur championat, må man sige, han har vist sin alsidighed :o) I 6-års championaet vandt hoppen Montanas Sweet Angel Today.

Stort tillykke til alle de placerede ekvipager og tak til region 3 for et fint arrangement.

Billeder fra dressuren kan ses her


Luminahofs Diplomat


Sultan de Civry


Romeos Goodwill


Soldals Amazing Grace

Vildeste link til VM military ridt
Prøv lige at se Peter Atkins og HJ Hampton (Henry) i deres ridt under VM i military med kamera på hatten WHAUU - det vil jeg også ;o)

 

Billederne er af Peter Flarup og Silver Ray - eneste danske military ekvipage til VM i Kentuckey 2010


Artemis og Heidi til ØDM for mange år siden ;o)

Tillykke til Soldal med deres nye sølvmedalje hoppe
Pigerne på Soldal har foræret deres mor en fantastisk gave. En sølvmedalje hoppe Liselotte i årevis har ønsket sig og savnet. Nemlig Artemis Hippios efter elitehingsten Poseidon Hippios og sølvmedaljehoppen Esk. Mørk Nat Viol.

Liselottes datter Karina har tidligere ejet Artemis, men solgte den for mange år siden videre som konkurrencepony. I mellemtiden har Artemis specielt gjort det særlig godt på de svenske militarybaner og som lærepony i springning. Nu er hun vendt hjem til Soldal som afløser for Cecilie og som Liselottes ridepony. Mon ikke også børnebørnene får lov at bruge hende som lærepony på springbanerne i fremtiden ;o)

Det er en særlig glæde for os her på Hippios, at vores allerførste afkom efter Natviol og også stutteriets først afkom, stadig kan være til glæde for mange mennesker og især at hun igen er tilbage i Herfølge området. Stort tillykke til Soldal med denne pragtfulde hoppe.


Jo - Liselotte har skam også deltaget som rytter ved Roskilde Dyrskue showet, nemlig som ridder på Artemis :o)


Fie og Benjamin som dykkere til sidste års Roskilde show

Nyt fra konkurrencebanerne
Det er altid dejligt at høre fra eller læse om alle Jer, der har ponyer efter en af vores hingste eller hopper. I dag kom HKR-nyt ind af døren. HKR er Haslev Køre og rideforenings medlemsblad. Heri var en stor artikel om Fie Faxø og hendes to fantastiske ponyer nemlig 1.st Class Prince Albert og First Class Benjamin Rex. To helbrødre efter Malthe med Valentino som morfar.

Fie og ponyerne havde haft en hel fantastisk stævne weekend i Haslev og vandt således Klubmesterskabet i dressur på Albert redet i LA1 til 68,3%. I klassen red hun ligeledes Benjamin i LA6 og opnåede her 65,5% og en 3.plads.

Fie havde forinden startet Benjamin i årets mønstringskonkurrence og vandt overlegent med hele 7 point ned til nummer to - sådan skal det gøres Fie :o)

Om søndagen galdt det klubmesterskabet i spring og her startede Fie og Albert. De måtte se sig slået på målstregen med en ganske lille margen på tid af dette års nykårede DM guldvinder i military, hvilket betød at Fie og Albert opnåede en flot anden plads i dette mesterskab.

Stort tillykke til Fie og hendes super fine ponyer - de er nu begge sat til salg (se salgssiden), da det er Fies sidste år som ponyrytter.


Fie og Albert til Festival 2010


Hamborgs Express

VDM
VDM er overstået og det gik rigtig godt for Sirius og Malthes afkom. Således vandt Nya e.Malthe 4-års championatet i dressur med hele 74,8%. Nya fik hermed også et R tilføjet til sit kåringsnummer. Hamborgs Fuchia e.Sirius opnåede i samme klasse 65,8%. Lørdag opnåede Hamborgs Express e.Sirius bronzemedalje i dressur med 66,53% og desuden vandt han LB1 klassen med 66,07%. I søndagens LB1 vandt Hamborgs Express igen klassen med 67,1% og i 6 års championatet i dressur opnåede han 68,6%.

Stort tillykke med de flotte resultater. Vi glæder os til at følge Jer fremover på ridebanerne :o)

 


Nya til 3-års kåringen sidste år


Sheeta i vinters

To katte søger nyt hjem
Vi har fået to fantastisk søde og kælne katte ind på hospitalet. Begge er de indleveret af Falck og det er ikke muligt at finde deres oprindelige ejere. Begge er de omkring 1 år, de er renlige, utrolig kælne og søde. Begge er blevet testet for FIV og Felv, vaccinerede, loppe- og ormebehandlede, øremærkede og neutraliserede.

Det er en cremerød hankat og en gråstribet med hvidt hunkat. Kunne du tænke dig en af disse super søde og tamme katte eller kender du nogen, kan du sende mig en mail på mail@hippios.dk eller ringe på 20 93 04 46 eller til Vordingborg Dyrehospital på 55 34 49 49.

Kattene bor lige nu i vores fyrrum og vi kan desværre ikke selv beholde dem, da vi allerede har 7 misser i forvejen :o)

Jeg har endnu ikke taget nogen billeder af de to missekatte, så I får lige et par af vores egne :o)

Begge misserne har nu fået et godt hjem som mussefangere på Stutteri Southfork!


Sonic, som vi desværre har mistet

VM i Kentuckey
Vi er netop hjemkommet efter 2 uger i USA, dejlig mæt af oplevelser, stadig med kraftig jetlag. Vi oplevede bl.a. dressuren under VM og så de fantastisk flotte dressurheste og dygtige ryttere. Totilas er jo fantastisk imponerende, men jeg må tilstå at det ridt spanioleren lavede på den velgående og majstætiske PRE hingst helt tog vejret fra mig - og alle andre på tilskuerrækkerne. Som den eneste ekvipage højstede de et stående bifald fra publikum (og dommerende derefter et meget højlydt buuuuuu, da karaktererne for riddet blev offentliggjort). Prinsesse Natali red som sædvanlig meget meget pænt og præcist og var eneste danske ekvipage i Kür finalen. En dansk avlet hest, nemlig Mistral Højris blev nummer to i finalen, tænk at have opdrættet en hest, der bliver placeret til VM, det må være stort :o)

Vi oplevede desværre ikke de fantastiske præstationer, de danske handicapryttere præsterede under VM. Stinna på den dansk avlede NF pony Labbenhus Snøvs red deres bedste ridt i küren og høstede hele 77% og en fantastisk flot bronze medalje - sådan skal det gøres. Stinna og Snøvs høstede hele 3 medaljer under stævnet. En hel fantastisk flot præstation. Stort tillykke til Stinna og Snøvs og stort tillykke til Snøvs opdrætter Karen Hvid. Snøvs er efter Ridderslag Gerhard NFHR 97 og 1.kl hoppen Roløkke Susanna NF 1028, der er efter hingsten Peveril Probus NFH-E 17.

Vi oplevede ikke Stinna og Snøvs, til gengæld oplevede vi terrænspringningen i militaryen, hvor Peter Flarup på Silver Ray deltog som eneste danske ekvipage. De havde desværre et ærgerligt stop i terrænnet men ellers sprang Silver Ray helt fantastisk. Jeg fik taget billeder af den super flyvende ekvipager....og en masse andre billeder. Der er et link til de billeder jeg tog under terrænnet i gallerier eller du kan trykke her

Det har været en kæmpe oplevelse at overvære VM og det bliver helt sikkert ikke sidste gang. Vi har allerde planlagt at overvære det i Normandiet (et af vores ynglingsferiesteder ;o)) hvor det bliver afholdt næste gang. Whauuu.

Billederne er alle af Peter Flarup og Silver Ray

NF materialeprøve
Mens vi var afsted, har der været afslutning på NF materialeprøven. Overlegen vinder blev Soldals Brilliant der opnåede 811 point (7,68 i gang - 8,09 i spring - 8,24 i ridelighed). Vestergårds Zeus opnåede 772 point (7,58-7,46-7,54) og Lundemarksgårds Hokus Pokus 740 (6,80-7,27-7,40). Det betyder at ikke alene vandt Brilliant den samlede prøve, men han scorede ligeledes højeste karakterer i alle del diciplinerne. Godt gået! Stort tillykke Brillis ejer Werner, stutteri Soldal som har opdrættet denne vidunderlige hingst og til alle de andre hingste, deres ejerere og opdrættere med de fine resultater.


Brilliant - foto taget til indsyningen

Blå Joules bluse savnes
Der skulle vel ikke være en af Jer, der til New Forest Festival 2010 har fået min blå Joules hætte trøje med lynlås med hjem? Den er mørkeblå og har rød/hvid stribet inderside i hætten. Jeg savner den og ville blive meget glad, hvis en af Jer havde fundet den :o)

Halvpart søges
Vindegårdens Harmonia, som vi havde i træning op til kåringen i forbindelse med Festival 2010, søger rytter.
Harmonia er en stor kat.1 hoppe, kåret i 1.klasse. Hun står opstaldet på ejers gård i Bjæverskov syd for Køge. Hun har ikke været startet. Hun er let at ride, fremadagående og samarbejdsvillig. Endnu ikke sprunget.

Henvendelse til Tina Birk på tinabirk1986@gmail.com


Gaia og Astrid til Festival 2010

VM i Kentuckey
Lørdag den 25.september drager vi afsted til USA på "sommerferie" i 2 uger. Flyet går til Orlando i Florida, hvor vi skal være nogle dage, før vi kører mod Kentuckey for at se verdens bedste heste. Da VM i alle diciplinerne løber over adskillige uger - og det koster mere end en bondegård at bo i området samt få billetter, har vi valgt at indskrænke os til at se dressur og terrænnet i militaryen.

Det betyder samtidig vi går glip af den danske New Forest pony, der er udtaget til VM - WHAUUUU tænk sig en dansk avlet NF pony blandt verdens bedste heste - godt gået siger jeg bare. Der er tale om Labbenhus Snøvs redet af Stine der skal deltage i handicapdressur. I 2011 kommer også to danskavlede NF ponyer med til VM, for de to Pedro sønner kørt af Niels Schelde har nemlig kvalificeret sig til at deltage i VM i kørsel 2011 - SÅDAN!

Jeg får nok ikke taget så mange billeder til VM - ØV BØV MØG........... - der er nemlig forbud mod at tage større kameraer med ind og jeg som havde glædet mig vildt til at tage billeder i militaryen.... dam :o( Nå så får jeg da heller ikke ondt i nakken af at slæbe rundt på det ;o)

Efter VM kører vi tilbage til Orlando for at lege mere turist. Vi skal selvfølgelig ind og se diverse forlystelsesparker, men specielt glæder jeg mig til Island of Adventure - hvor der er lavet en ny Harry Potter park. Total barnlig bliver jeg ;o) Planen er nemlig at DSP og NF skal lave Harry Potter til næste års Roskilde Show og jeg må jo liiiiiiige ind og få nogle gode ideer ;o)

Astrid bor på farmen i den periode, vi er væk og passer alle kattene og hestene. Hvad skulle vi dog gøre uden vores fantastiske ridepiger :o)


Niobe og Natasja til Roskilde 2010 - næste år er det så Harry Potter tema :o)


Hebe e.Riddersholm Salem Årets føl i Belgien

Føl og ungheste i Belgien
Belgien har afholdt deres årlige hoppekåring, hvor også føl og ungheste bedømmes. Af hingsteføl født før 15.maj blev Shaniks Harry Potter e.Arion Hippios, mf: Lamento III ejet af Gerry Stuer nr.2 og fik en 1.præmie. Arion er efter Mister Malthe og Esk. Mørk Natviol og dermed helbror til Niobe Hippiosog Asteria Hippios. I klassen for hingsteføl født efter 15.maj vandt 1.Ten Doorn's Hogan e.Riddersholm Salem mf. Valentino ejet af Claude Roggen. Hogan opnåede også en 1.præmie.

I klassen for hoppeføl født før 15.maj vandt 1.Hebe e. Riddersholm Salem mf. Nieuwmoeds Patrick. Ejer Maarten Vantilt. Nr 2 blev Haily e.Riddersholm Salem mf. Polsbury Popeye ejer: Patrick Coemans. Begge fik en 1.præmie. Salem er efter Sirius Hippios og er den hingst, der indtil nu har vundet Overall Champion titlen flest gange i Belgien.

I konkurrencen om Årets føl vandt hoppeføllet Hebe.

I 2års hoppe holdet vandt Luminahof's Fien e.Riddersholm Salem mf. Merrie Messiah. Ejer Maarten Vantilt. Hun opnåede ligeledes en 1.præmie. Hun opnåede senere at blive Young Champion.

Det er jo helt fantastisk at "vores" drenge klarer det så godt som avlshingste i Belgien. Salem yderemere som konkurrencepony. Det bliver spændende at se, hvordan Arion kommer til at klare det på banerne, når han bliver gammel nok.


2-årige Luminahof´s Fien e.Riddersholm Salem
Young Champion


Achilleus og Regitze

Røde dækner

Achilleus vinder Højelse cuppen. Achilleus og Regitze vandt Højelse cuppen med 2% over nummer 2 og det kun anden gang de startede på det niveau. De havde i det hele taget en forrygende weekend. Lørdag blev det til en delt 1.plads i 1.afdeling af Højelsecuppen med 69% og søndag vandt de så anden afdeling med 69,3%. Godt gået i to :o) J

Desværre kom Achilleus ud for et tragisk uheld kun to dage efter Højelse Cuppen. Han har fået skåret en muskel helt over ved den ene skulder og er nu indlagt på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole eller KU-Life som det nu hedder. Vi krydser alle fingre og tæer for han klarer det og når han bliver udskrevet, kommer han her til Hippios på rekreation. 3-4 måneders boksro og derefter genoptræning. Stakkels Achilleus og stakkels Regitze.

Regitze har i stedet fået Eria hjem, som hun har redet det meste af sommeren i dressur. Eria kom med som stand in på falderebet til Klubmesterskaberne i Vallø rideklub, da Achileus blev skadet kun få dage før. Eria startede i de to klasser Achilleus egentlig var meldt til i og hende og Regitze gjorde over al forventning. Således red de 69,16% i opvarmningsklassen og vandt denne og da hun så skulle stå prøven i klubmesterskabet red de til flotte 71,25% - SÅDAN :o) Da ingen af de andre ekvipager kunne nå disse flotte procenter, vandt de også denne klasse. Stort tillykke - vi er stolte af Jer :o)

Lundemarksgårds Dos Mil der er efter Mister Malthe har været til DM i pony games og også til Sjællandsmesterskaberne i samme diciplin. I begge mesterskaber lykkedes Dos og hans dygtige rytter, der også hedder Regitze, at blive nummer 2. SÅDAN skal det gøres :o) Dos vandt til Festivallen LB2 klassen og blev nummer 2 i LB3 klassen. Det er fra Festivallen billedet af den dygtige ekvipage stammer.

Jeg var desværre ikke med, da pigerne og ponyerne red deres flotte ridt og fik derfor heller ikke taget billeder af alle de dygtige ekvipager. Heldigvis er der andre, der havde kameraene fremme og har mailet nogle billeder til mig.

Stort tillykke til begge "Regitzerne" og deres dygtige ponyer - vi er meget stolte af Jer :o)


Eria og Regitze


Dos Mil og Regitze

 


Vestergårds Zeus

Forældredag Materialeprøve NF
Onsdag den 15.september kunne "forældre" og interesseret møde op på Vilhemsborg for at se, hvor fine og dygtige de unge hingste, der et par uger i forvejen var indsynet til den årlige 30-dages materialeprøve. Desværre er to af hingstene nemlig Strandgårdens Thor og Højmarkens Joker udgået pga. bagbenshaltheder. Vi føler med ejerne, der er rigtig ærgerligt og håber meget hingstene hurtigt bliver gående igen.

De tre resterende hingste så rigtig fine ud og havde udviklet sig godt på de to uger. Årets tre ryttere er rigtig dygtige og viste de tre hingste over et par spring. Det bliver spændende at se hvor gode hingstene bliver de næste par uger, men det lover dag godt indtil nu.

Jeg var på pladsen med kameraet, desværre var der langt fra lys nok og billederne er derfor af ringe kvalitet, men man kan da få lidt ud af dem :o) Flere billeder kan ses her


Soldals Brilliant

 


Lundemarksgårds Hokus Pokus


Trues DSP føl efter Malthe


Achilleus og Regitze til træning i det tidlige forår


Eria og Ida til Festival


Sirus og Ida til Festival


Roløkke Tivoli til kåring

 

Bedre sent en aldrig :o)
Jeg er vist bagud med at opdatere alle de ting vi oplever med vores venner og ponyer.

DSP har afholdt følskue i Ringsted. Her blev flere afkom efter Malthe og et enkelt efter Sirius fremvist. Alle fik fine bedømmelser. Billedet er af True Indianapolis og der er efter NF hoppen Little Creek Talitha. Hun er efter Boy og er kåret i DSP. Hun er ikke kåret i NF pga. for høj GW%. Rigtig ærgerligt for hun er en super fin hoppe, der laver rigtige gode afkom med ridetype, super brugs egenskaber, bevægelse og springevner. Heldigvis kan DSP bruge dette, så selvom hendes afkom er "rene" NF ponyer, bliver de registrerede i DSP og gør god reklame for dette forbund. Indianapolis fik 1.præmie til følskuet.

Diplomat er blevet solgt. Han skal nu være kommende dressur hest og er flyttet til Ugerløse, hvor han allerede er faldet rigtig godt til. Han burde ikke få problemer med at klare sig i hesteklasserne med de tårnhøje karakterer han opnåede i gangartsklassen til Festivallen (10 i skridt, 8 i trav og galop med kommentar om det helt sikkert kan forbedres, når han lære at slappe lidt mere af). Vi glæder os meget til at følge ham fremover.

Storådalens Cecilie er udnævnt til elitehoppe. Cecilie der ejes af Stutteri Soldal opnåede til Festivallen at samle point nok til at blive elitehoppe. Meget velfortjent og stort tillykke til de heldige ejere på Soldal.

Eliteaktion hos DV. Michael drog med Stutteri Hopla til Vilhemsborg, hvor han skulle mønstre deres hoppe til DVs eliteaktion. En stor oplevelse for både Hopla og Michael. Det er en super avlerpræstation at lave et føl, der bliver udtaget til denne aktion.

Samme dag var jeg dyrlæge på Hedelandsridtet, der startede kl.7 om morgenen og sidste ryttere var til dyrlæge check kl.16. En lang men hyggelig dag, lidt kold og lidt våd, men dejligt at se alle de glade ryttere, heste og hjælpere. Der var selvfølgelig flere NF og DSP ponyere med, men den sødeste var dog en sort welsh mountain, der blev redet og mønstret af en lille pige, der fulgtes med sin mormor på hendes lidt større hest. Hun fik da også dyrlægerenes pris for den mest "cute ekvipage". Stolt var hun, da hun modtog præmien.

14 dage før havde jeg også været dyrlæge til Guldborgsundsridtet her var vejret lidt bedre og som sædvanlig forsøgte jeg at udpege de ponyer, der enten er af DSP eller af NF afstamning og samtidig forsøge at gætte afstamningen. En sjov øvelse og det lykkes mig da at ramme plet ind i mellem ;o)

Vi har fået en hilsen fra Skipper. Hans nye ejerer er utrolig glade for ham. Han er tilsprunget og nyder tilværelsen som hele familiens pony.

Regitze og Eria har været til stævne og opnåede her fine procenter et godt stykke over de 60% og fik også en roset med hjem. Beklager, men jeg kan ikke huske præcis hvad de var ;o) Regitze er nu begyndt at springe lidt på Eria og planen er, at hun skal ride hende hele vinteren og starten af foråret indtil føllet kommer.

Sirius står stadig på Holte og bliver redet af Ida i spring og terræn, mens Astrid rider ham i dressur. Vi har fundet en ny dressur rytter til ham nemlig Manon, hun overtager ham, når hendes anden pony er solgt eller når der bliver en ledig plads i stalden. Indtil da, kommer hun på Holte og rider ham nogle gange om ugen. Vi glæder os meget til at følge de to fremover.

Malthe er så småt begyndt genoptræningen efter hans kodeledsforvridning. Det har taget lidt længere tid, da jeg valgte at tage ham med til Festivallen, trods han ikke var helt ok endnu. Heldigvis er han nu fit for figt og skal bare langsomt i gang igen. Planen er, at jeg har en ridehest i vinter - jubiiii - og når han igen er helt klar, vil vi finde en ny rytter til ham.

Bedækningssæssonnen er overstået og sikke en sæson. Jeg tror ikke vi nogensinde før har haft så mange gode hopper gennem på en sæson. Sirius havde vi jo taget ud af avlen. Han bedækkede dog alligevel 3 (to af vores egne samt en DSP hoppe, der allerede var bestildt sidste år). Malthe havde vi sat begrænsning på og han fik så nogle af cremen af danske NF hopper til bedækning samt nogle fine DSP hopper.

Elmholts Veronika 1.kl medaljehoppe, vores egen Esk. Za Za Zee 1.kl bronze medalje, Firfod Ice Tea 1.kl medalje, Tosca II den svenske super hoppe, der tidligere har lavet super afkom efter Malthe, Montanas Sweet Angel Today 1.kl, Roløkke Tivoli 1.kl sølvmedalje, Blåbærhegnets Tyl 1.kl sølv (højeste gangartskarakterer til kåringen), Blåbærhegnets Q-libri 1.kl sølv og Årets hoppe, Stenhøjgårds Laika 1.kl medalje, den svenske Fredriksbergs Kame - der er stamhoppe til de fantastiske hopper på Stutteri Sulaatiks i Holland og stammor til kårede hingste i både Holland og Frankrig og her i slutningen af sæsonnen kom så også Firfod Jaloux medaljehoppen, der opnåede guld for afkom til Festivallen og som er flerdobbelt hingstemor samt mor til Årets hoppe 2010 og ligesom Jaloux kom også Gay Countess Alberte 1.kl bronzemedalje til bedækningen efter Festivallen. Med alle hopperne drægtige i første forsøg og med det kvalitetshold af NF hopper er forventningerne tårnhøje til næste års følårgang efter Malthe hos NF. Vi kan slet ikke vente :o)


Diplomat og Astrid til Festival


Eria og Regitze til deres første stævne


Storådalens Cecile nyudnævnt Elitehoppe


Malthe til Festival


Højmarkens Joker


Vestergårds Zeus - der er godkendt i Tyskland


Strandgårdens Thor - der ligeledes er godkendt i Tyskland

Indsyning til NF materialeprøve 2010
Den 2.september blev 5 NF hingste indsynet til den 30 dages materialeprøve. Alle hingstene strålede om kap med efterårssolen, der i dagens anledning skinnede fra en skyfri himmel. Hingstene blev først mønstret på fastbund og checket af dyrlæge Hans Schougård, hvorefter de blev sadlet op og redet let i skridt, trav og galop på den udendørs bane på Vilhemsborg. Flottere rammer kunne det vist ikke være. Desværre red de så sent, at solen netop var gået ned under de gamle staldbygninger, så der blev skygge på banen. Dette generede dog kun fotografen ;o) og ikke ponyer og ryttere. Lidt sjovt er det også at hele 3 af hingstene er efter Firfod Jetset.

De fem hingste er følgende:
Soldals Brilliant e.Bavian / Mister Malthe
Højmarkens Joker e.Firfod Jetset / Højmarkens Ikaros
Lundemarksgårds Hokus Pokus e.Firfod Jetset / Bavian
Vestergårds Zeus e.Orchids Pride / Stegstedgårds Thor
Sandgårdens Thor e.Firfod Jetset (Jeg er desværre lidt i tvivl om stutteri navnet på Thor. Skal nok få det rettet, så snart jeg finder ud af det helt korrekte navn - beklager)

Det bliver spændende at følge de fem fine hingste gennem den næste måned. Held og lykke til alle ejere og opdrættere :o)


Højmarkens Joker og Soldals Brilliant


Vestergårds Zeus - Lundemarksgårds Hokus Pokus - Strandgårdens Thor


Soldals Brilliant i dagens sidste solstråle

 


Lundemarksgårds Hokus Pokus


Gaia og Astrid


Diplomat og Astrid


Eria og Ida

Hippios til New Forest Festival 2010
Rigtig mange mennesker havde lagt et kæmpe arbejde i at få New Forest Festival 2010 på benene. Roskilde Dyrskue plads var lejet til formålet og det er de perfekte rammer om et sådan stort arrangement. Over de tre dage løb både kåringer, eksteriørbedømmelser, dressur, spring, gallashow, gallafest, mountain games og meget andet af stablen. Ponyer var ankommet fra flere lande, men langt de de fleste fra sjællandske New Forestponyer.

Vi havde også flere ponyer med. Både Malthe, Sirius, Eria, Gaia og Diplomat, desuden havde Regitze sin Achilleus og Anse sin Minos med. Michael havde trænet Harmonia, Romantik og Cambell og løb med adskillige flere hopper, vallakker, hingste og føl i både eksteriør og kåringsklasserne, så der var mere end rigeligt at se til på Festivallen. Uden Regitzes forældre Karen og Bjarne, Martines hjælpere, Astrid, Regitze selv og Ida havde vi aldrig klaret dagene deroppe. KÆMPE kæmpe tusind tak til Jer for al hjælpen - I er guld værd for os :o) Også tak til alle Jer andre der gav os en hånd med, når der var brug for det, hvor er det fedt at vide, at der altid er en, der er parat til at hjælpe, hvis der er brug for det :o)

Allerede om onsdagen mødtes vi på Hippios for at vaske og klargøre heste og udstyr og torsdag kørte vi så dem alle på pladsen. Torsdag stod vi for at sætte springbanen op. Dette skete i øs pøs regnvejr, himlen åbnede sine sluser og sikke våde vi blev... puha!

Ida og Astrids forældre havde sørget for aftensmad til os torsdag. Våde, klamme men i højt humør blev maden indtaget under taget i de røde kvægstalde. Total hyggeligt, men lidt koldt.

Fredag startede vi tidligt med kåringer. Eksteriør, dressur og springklasser lå lidt oppe af dagen og vi var godt nok trætte og ømme i fødderne, da vi sidst på dagen satte os på det ternede tæppe og spiste den aftensmad Karen og Bjarne havde sørget for.

Ponyerne havde klaret sig over al forventning.
Diplomat startede sit allerførste stævne og red 3 dressur klasser der blev bedømt af 3 forskellige dommere. Han fik 59 % i en LD1 med kommentaren "smuk pony" lidt overvældet af situationen og de løse heste på banen ved siden af, men hvor er det fantastisk at have en så flink hest med i byen, så kort tid efter han fik rytter på for første gang. Om lørdagen 60% i LC2 klassen trods han ikke fik vist højre galop og om søndagen tog han dommeren med storm i gangartsklassen. Her opnåede han et 10-tal i skridt med kommentaren "FANTASTISK". Han fik desuden 8 i både galop og trav og her med kommentaren "stor bevægelse, kan forbedres, hvis han lægger sig mere frem og ned". Diplomat var temmelig spændt og kiggede MEGET på de løse heste og piskeførerne på nabobanen, men trods det fik han en afsluttende kommentar med på vejen fra dommeren "Super stor kapacitet" og opnåede 81% SÅDAN Diplomat :o)

Achilleus, med det helt fantastiske temperament, og Regitze gjorde det også super flot på dressurbanerne. Desværre var jeg, hver gang de var inde nede ved springningen, så jeg overværede ikke deres flotte ridt og fik derfor heller ingen billeder af den smukke ekvipage. I LC3 red de 71 % og vandt klassen, mens de i LC3 fri dressur red 70% og vandt også her klassen.

Eria startede både dressur og spring. Ida red hende i springningen og Regitze i dressur. I spring var hun total flyvende og i de tre klasser hun startede blev det kun til et enkelt nedslag og dette pga. den meget våde og glatte bane. Det blev da også til en 1.plads og en 2.plads i springningen. I dressuren gjorde Eria og Regitze det ligeledes super fint og de opnåede 65 % i LC2 og 68% i LC3 hvor de blev nr 4.

Sirius havde vi ændret starten i klasserne, da hans tidligere rytter Emma ikke længere rider ham. Emma er desværre blevet for lang og de to har ikke rigtigt kunne finde rytmen sammen det sidste stykke tid, hvor Emma ikke har kunne indvirke korrekt på ham. Vi havde i stedet besluttet han kun skulle springes og vises i dressur i gallashowet. I springningen var han flyvende og vandt 3 klasser. Da han gik så flot med Astrid i gallashowet besluttede vi at melde ham til i en LA1 dressur om søndagen. Det blev ikke til så meget opvarmning, da han først skulle på banen i Malthes samling og lige efter skulle ind og ride dressuren. På trods af dette gik det rigtig fint og han viste her lidt af sin gamle form og sådan som han tidligere har gået. Astrid og Sirius opnåede 68% med flotte kommentarer som "super galop med særdeles god takt og stor kapacitet" fra Gudrun Sjørslev, der var dommer. Sirus datter Trues Memphis blev nr.2 af alle hoppeføllene, sikke en bevægelse det føl lagde for dagen, hun måtte gerne komme hjem og stå i vores stald :o)

Minos og Anse sprang med på holdet (bestående af Eria, Sirius, Albert og Minos) som alle var fejlfrie og vandt holdspringningen. Desuden sprang de mesterskabet og fik en enklet ærgelig bom i den ene hovedrunde. Trods dette blev de nummer 3 i klassen. I gallashowet lørdag aften viste Minos, at han på et splitsekund kan ændre sig fra flyvende springhest til sejlende dressurhest. Han tog publikum med storm, da Anse med høj hat og kandar red ham rundt i ringen. Whauuu en smuk hingst og sikke en bevægelse :o) Minos blev også vist i eksteriør og opnåede her bl.a. 9 i type, en dejlig oprejsning for beskrivelsen til Roskilde Dyrskue. Vi glæder os vildt til alle vores Minos afkom bliver lidt ældre og skal ud og vise sig på banerne.

 


Sirius og Ida


Minos og Anse


Sirius Hippios og Ida til Festival 2010


Marco Kohave Festival 2010


First Class Prince Albert Festival 2010


Lundemarksgårds Dos Mille og Simone


Soldals Annabell Festival 2020


Eria Levade og Regitze

Malthe samling - New Forest Festival 2010
Malthe stillede til NF Festival 2010 stor samling bestående af 13 afkom. Det var en afkomssamling præget af præstationsponyer og højtkårede hopper og hingste.

I Gallashowet om lørdagen blev 9 af ponyerne vist under rytter og Malte for hånd. Her viste ponyer og ryttere hvor super gode rideponyer, der er tale om, Shetan, Albert og Niobe sprang super fint og Shetan endda legende let over 140cm på den drivvåde bane. De andre viste sig i dressur og til slut sejlede Sirius i fri trav ud af ringen fulgt af Malthe, der var en anelse tændt over alle de "børn han skulle holde styr på" ;o)

Samlingen faldt ikke helt i dommernes smag, vi var selvfølgelig klar over risikoen for dette, når man vælger at stille en samling med så mange præstationsponyer og ponyer, der er mere højtstillede og mere ridetyper end den New Forest type, der foretrækkes på kåringsbanerne. Vi er dog stadig meget stolte over samlingen og det at kunne stille så mange fantastiske brugsponyer efter vores dejlige hingst, var nemlig lige præcis det vil allerhelst ville. Der er ikke på nuværende tidspunkt i dansk NF´s historie stillet en samling med så mange præstationsponyer. Samlingen opnåede 1.klasse bronzemedalje.

En stor tak til alle dem der hjalp os under samlingen, Carsten, Peter, Lars, Hanna og Niels med mønstringen, Helle med mikrofonen, alle mine fantastiske DSP veninder på banen, ved kameraet og i ringen, alle Jer der tog turen til Festival pladsen for at stille med Jeres ponyer til samlingen og alle jer der bakkede os op og gav rosende ord med på vejen - uden alle jer kunne det slet ikke lade sig gøre. Tusind tusind tak. Til alle Jer der ikke fik en roset for at være med i samlingen, send mig en mail og jeg skal sørge for I får den flotte blå roset :o).

Malthe sluttede Festivallen af med et smil på læben, da han fik lov at bedække Firfods fantastiske hoppe Firfod Jaloux, som er mor til både Årets hoppe 2010 samt de smukke hingste Firfod Jetset og Firfod Jens Lyn og samtidig på Festivallen opnåede en guldmedalje for afkomssamling - bedre afslutning kunne vi vist ikke have ønsket os - og heller ikke Malthe ;o)

Samlingen bestod af følgende ponyer:

  1. Sirius Hippios NFHR 108 - født 2000. Kat.1 hingst. Færdig kåret på fløjen i 2005. Året før vandt han materialeprøven med 848 point hvilket er den næsthøjeste karakter nogensinde givet - kun overgået af Malthes eget resultat. Sirius fik de højeste karakterer, der nogensinde er givet i taksering, benteknik og brug af ryg løs og ikke mindst i temperament. Han blev vinder af 4-års championat i spring med 86 %. Vinder af gangartskonkurrencen ved ØDM med 76 %. Han har gået LA spring, alle P-klasser i dressur. Blev B-pony dressur ved sit første distriktsstævne og opnåede over 60 % ved første landsstævne i dressur. Vinder af distriktsmesterskaberne i dressur for hold. Sirius har her til Festival 2010 vundet 3 springklasser. Han er far til Riddersholm Salem f.2004 - 3 gange Overall Champion og kåret hingst i Belgien. Salem er netop udtaget til det Belgiske bruttolandshold i spring. Sirius er ligeledes far til Soldals Pacific Ocean f.2005 som opnåede de højeste springkarakter af alle hingste ved kåringen 2008. Ocean er vinder af 4-års championat i dressur med 78,4 % samt bedste travkarakter ved ØDM 2009. Ocean blev nr.2 på tværs af racer i gangartskonkurrence ved Roskilde Dyrskue 2010. Ocean er far til Årets Hingsteføl der opnåede et 10 tal i type her ved Festival 2010. Ocean vandt i går LB3 dressur her til Festival. Sirius er også far til Soldals Kimberley første klasses bronzemedaljehoppe og mor til bedste føl NF 2009. Kimberley opnåede 10 i type her ved Festival 2010

  2. Orion Hippios NFVR 14 f.2001. Kat.1 vallak kåret i 1.klasse og blev Årets vallak 2006. Han vandt 5-års championatet i dressur i 2006 og går nu LA klasser i dressur.

  3. Niobe Hippios NFR 1962 f.2000 kat.2 hoppe kåret i 1.kl med bronze medalje. Hun har gået LA4 dressur for heste og LA6 for ponyer, springer LA for ponyer og 110cm klasser for heste (svarende til MA højder), jagter, distance og military.

  4. Gay Count Shetan NFHR 128 f.2003. Årets hingst i 2008. Han vandt 5 års championatet i dressur. Springer MB og er B-pony i spring. Han har opnået Bronze medalje i dressur og fik 24 point og ærespræmie Roskilde 2009. Han blev i går nummer 2 til Jubilæumsmesterskabet i spring.

  5. 1st class Prince Albert f.2000. Kat.1 vallak. A-pony spring, går LA6 dressur og pony let military

  6. 1st class Benjamin Rex f.2001vallak. Alle ponyklasser i dresser og er B-pony. Han går pony let military og LA spring

  7. Callistro Hippios f.2002. Kat.1 hoppe. LA spring og LA dressur. Blev senere til Festivallen kåret i 2.klasse A

  8. Lundemarksgårds Dos Mille f.2000. Kat 1 vallak. Nr 2 i 5 års springchampionatet og går LB klasser i dressur. Han er i år blevet nr 4 til Danmarksmesterskabet i Ponygames og ligeledes distriktsmester i ponygames. Han skal starte Sjællandsmesterskaberne i samme disciplin i september.

  9. Eria Levade NF 2073 f.2004. Kat.1 hoppe. Eria er kåret 2.klasse A, hun har ikke været redet særlig længe men viser stort springtalent og stor ridelighed. Hun har her til Festival vundet springklasse og placeret i en anden og placeret i to dressurklasser her til Festivallen.

  10. Soldals Annabell f.2000. Kat 1 hoppe. Kåret på fløjen i 1.kl med bronzemedalje. Hun er dobbelt hingstemor. Hun er mor til Soldals Atlas Atlantis NFHR 136 f.2005 bedste springbetonede hingst til materialeprøven 2009 med højeste karakter for springkapacitet samt mor til den unge hingst Soldals Brilliant NFH 142 f.2006

  11. Soldals Amazing Grace f.2006. Hoppe. Blev til Festivallen kåret i 1.klasse med bronze medalje

  12. Jevis Lamarello f.2007. Vallak. Blev til Festivallen kåret i 2.klasse A

  13. Marco Kohave f.2001. Kat 1 vallak. S-pony i dressur og går alle pony klasser i dressur på landsplan.  


Soldals Annabell


Soldals Amazing Grace Festival 2010


Jevis Lamarello Festival 2010


First Class Benjamin Rex


Eria Levade Festival 2010


Sirius Hippios og Emma


Orion Hippios


Gay Count Shetan til Festival 2010


Callistro Hippios Festival 2010


Niobe Hippios til Festival 2010


Gay Count Shetan Festival 2010


Niobe Hippios og Natasja


Sirius og Lene

Military træning for unge og gamle
Første tirsdag i august besluttede vi os for at tage til militarytræning i Haslev Rideklub. De har en super fin terrænbane og har træning med undervisning en gang om måneden. Så Lene fik støvet sig af og kom i ridetøjet og fandt de næsten glemte militaryevner frem fra gemmerne og sadlede Sirius, mens Ida tog Diplomat med. Diplomat blev sprunget med rytter for kun 7 gang og han viste et stor talent og mod. Ikke en eneste gang tøvede han på nogle af springene. Vi havde en super sjov eftermiddag og det er bestemt ikke sidste gang vi tager turen til Haslev.

Hjemme igen, ville Ida tage en lille tur på Natviol og mens vi var nede på folden, kom Gaia løbende ind i det lille stykke skov og sprang helt selv springene derinde. Vi var helt opløste af grin og Gaia morede sig lige så kostligt som os. Flere gange vendt hun rundt med bukkespring og hoppede let og elegant over naturforhindringerne. Mon ikke også der er gemt en militarypony i hende ;o)


Gaia - vores kommende militarypony :o)


Diplomat og Ida

VM i Verden
Da Aston Martin - den smukke sorte trakhener hingst, som Natviol er ifolet med - kvalificerede sig direkte i finalen i VM for 5-års og vores ferie startede samme dag, besluttede vi os for at starte bilen og drage til Verden i Tyskland for at heppe på ham. Han var den eneste trakhener der kvalificerede sig og ej heller i B-finalen gik andre trakhenere videre, så nu er Natviol i fol med verdens bedste 5-års trakhener hingst...... ikke så ringe endda ;o) I finalen skulle han starte som nummer 1, ikke den bedste startsituation, men han klarede det super fint og selvom det ikke blev til en placering i det endelige resultat, blev han blandt de 10 bedste 5-års dressurheste i verden. Sådan Aston Martin :o) Vi kan slet ikke vente med at se føllet til næste år... uh det bliver spændende.