Nyheder august-oktober 2009

Nyheder maj-juli 2009

Nyheder januar-marts 2009

Nyheder april 2009

Nyheder

November - December 2009


Asteria og Regitze til ØDM 2009

Nyheder til og med 2005

Nyheder 2006

Nyheder 2007

Nyheder 2008

 


Mermaid og Natasja til Roskilde Show 2009

Borrebjergs Mermaid vinder suverænt i distrikt 1
Borrebjergs Mermaid e.Mister Malthe med Poseidon Hippios som morfar blev med Alexandra Wiese på ryggen kombineret distriktsmester i distrikt 1. Hun vandt både dressur og spring suverænt med 40 point ud af 40 mulige. Det skete kun en uge efter Mermaid havde fået konkurrence pas! SÅDAN skal det gøres :o) Vi glæder os meget til at følge ekvipagen i det kommende år - hvad mon det ikke kan blive til.

Kæmpe stort tillykke til den dygtige ekvipage. Vi er super stolte af Jer :o)


Mermaid kort før hoppekåring - Mermaid og Alexandra

Vintersjov i sneen
Hvor er det fantastisk at have en pony som Natviol. 19 år gammel og stadig kåd og legesyg som en 4 års. Hun elsker ganske simpelt at galopere gennem sneen med slæden eller en på ski efter sig. Så snart vi sadler hende op og sætter linerne på hende, kan hun ikke stå stille. Hun danser rundt, skraber og ter sig som en anden åring - sikke en pony.

4.søndag i advent var alt dækket af et tykt lag sne efter flere dage med kraftig snefald. Min søster og hendes børn og mand samt mine forældre var på besøg til julehygge og selvfølgelig måtte vi have en tur på kælken. Så Natviol blev sadlet og så gik den ellers derud af i fuld fart med sneen sprøjtende fra hovene. Min svoger var klar med kameraet og tog adskillige super fine billeder.

Bagefter stod den på juletræsfældning, juleklip, julebag og hygge. Sikke en dejlig dag :o)

Emma og hendes veninde var også i julehumor, trak i det røde outfit og var ude i sneen med kameraet.


Smukke Emma og Smukke Sirius :o)

2009 i billeder


Vi byttede tidlig på året Sultan de Civry til den fantastisk dejlige, velgående og søde Eria Levade!


Odbjergs Easy Dream kom efter et vinterophold på Hippios tilbage til Truerne i Tappernøje, til gengæld kom Vognmandsgårdens Sprite til stalden i en periode.


Arion Hippios opnåede avlsgodkendelse som bedste 3 års hingst i Belgien


Offem Minos
færdigkåres i DSP


Luminahof´s Diplomat fremstilles i dansk NF men opnår ikke kåring.

Til gengæld opnår Soldals Brilliant, barnebarn af Mister Malthe avlsgodkendelse.


28.marts kommer Pollux Hippios til verden


Offem Minos deltager til hingsteshow i Vallensbæk


Triton Hippios kommer til verden


Soldals Pacific Ocean e.Sirius Hippios tager kegler til NF hingstedag i region 3


Gaia Hippios ser kommer til Verden


Sirius Hippjos og Emma kvalificerer sig i første forsøg til at gå landsstævner


2.maj deltager Sirius Hippios og Borrebjergs Mermaid begge e.Mister Malthe som repræsentanter for NF racen til Hestens Værns 100 år Jubilæum


Asteria Hippios og Regitze starter deres først springstævne


Roskilde Dyrskue løber af stablen. Her Sirius Hippios og Niobe Hippios begge e.Mister Malthe i året Roskilde Kvadrille


Sirius Hippios og Emma starter deres første PRM


Årets NF hoppe kåring. Soldals Kimberley e.Sirius Hippios kåres i 1.kl med bronze


Robin de L ´Eguille sælges til Alberte


Malthe og Cille rider sammen med Emma og Sirius samt Regitze og Asteria Distriktsmesterskaberne for Hold og bliver 1.uplacerede


Årets NF materialeprøve. Her bliver Soldals Atlas Atlantis, barnebarn af Mister Malthe, bedste springbetonede hingst


Soldals Pacific Ocean e.Sirius Hippios vinder 4 års championatet i dressur. A Million e. Mister Malthe vinder 5 års championatet i dressur

 


Riddersholm Salem e.Sirius Hippios bliver for 3.gang Overall Champion i Belgien. Arion Hippios e.Mister Malthe består 1.del af materialeprøven


Soldals Annabell og Asteria Hippios begge e.Mister Malthe bliver nr.1 og 2. til eksteriør ved årets ØDM. Offem Minos bliver nr.2 i ØDM i spring og han overdrages samme dag til hans nye ejer Familien Laudrup


Tigerlilli e.Sirius Hippios opnår 1.præmie til DSP følsskue


Den globale opvarmning drøftes på Klima topmødet i København


Julestemningen kommer til Hippios

Farvel til Tiger
Den 15.december tog familien Bjerrum afsked med deres elskede Tiger. Tiger blev i vinters meget forfangen og her ved slutningen af året kunne hun ikke længere holde hulden. Tiger har i adskillige år været pigernes ridepony og har da også deltaget i Roskilde Dyrskuet i bl.a. "Pirates of The Caribbean". Her på hendes gamle dage lykkedes det efter mange forsøg sidste år at få hende i fol. Her i foråret fik hun så det smukkeste dunfarvede hoppeføl "Tigerlilli" efter Sirius. Til DSP følskuet løb Tiger stolt ved siden af sin datter og Tigerlilli opnåede at opnå 1.præmie til følskuet. Hermed har familien en værdig afløser for Tiger. Tiger blev over 20 år.


Tiger og Mette som frygtelig pirat og skelet hest i Roskilde - Tiger og hendes føl Tigerlilli e.Sirius sommer 09

Vores tanker går til hele familien og Tigerlilli, der nu må undvære sin mor.

Hvor skal vi hen du?
Året nærmer sig sin afslutning og ind i mellem juletravlhed, afslutningsopgave til lederkurset jeg er på, pasning af gården, hestene og kattene bliver der tid til at "tænke store tanker". Jeg bruger december til at kigge tilbage på året der gik. Nåede vi de mål, vi havde sat os, hvordan er det gået med ponyerne på konkurrencebanerne, kåringerne og skuerne? Hvad med alle de timer der lægges i frivilligt arbejde i foreningerne - er de tiden og kræfterne værd?

Siddende her i stuen, med julelysende tændt, kiggende ud i mørket, der har sænket sig over det let frosne landskabet, må jeg sige, at jeg er tvivl om det sidste. Altså det med ens brændende engagement og store frivillige arbejde - er det altid sliddet værd? Erfaringsmæssigt vil jeg sige nej - desværre - men mange gange kommer man længere ved at holde ens mening for sig selv, ikke gøre sig bemærket og være forholdsvis anonym. Jeg er bare ikke sådan en person. Spørger man om min mening, så får man den. Jeg har en mening om mange ting og elsker at diskutere og snakke med andre, der er af både samme, men også en anden opfattelse. Det er jo det, der gør en klogere i længden.

Jeg søgte i september måned om optagelse som dommerelev i New Forest foreningen. NF har gennem mange år skreget på nye dommere og dommerelever. Jeg tænkte, at det ikke nyttede kun at tale om det, nogen måtte gøre noget! Efter opfordring fra adskillige personer og nøje overvejelse, besluttede jeg mig for at søge om optagelse. Jeg ville selvfølgelig ikke have søgt, hvis jeg ikke mente, jeg var kvalificeret.

Med en baggrund som rytter på bruttolandsholdet i military, distriktsmester i spring og springning på MB-MA niveau, dressur på M niveau, underviser af rytter op til landsstævneniveau, avler gennem 20 år og erfaring som dommer til kåring i både Belgien og Frankrig, samt det, at jeg allerede har aflagt alle de obligatoriske kurser under Landscentret og mit job som dyrlæge, ja så mente jeg nok, jeg kunne komme i betragtning som dommerelev - hvilket jo ikke er det samme som at have bestået den endelige dommerprøve.

For ikke at citere nogen forkert, har jeg skrevet den fulde ordlyd af min koorspondance med bestyrelsen.

Min ansøgning lød således:

Til Bestyrelsen for Avlsforeningen for New Forest ponyer i Danmark

Jeg ansøger hermed om optagelse som dommerelev i New Forest foreningen, med henblik på uddannelse som New Forest race dommer.

Jeg har gennem mit virke i New Forest avlen siden 1987 opnået en vis kendskab til avlen set fra opdrætteren / avlerens side,og som aktiv avler ved jeg at hesteavl tager tid, og ikke er noget man lærer fra den ene dag til den anden.

Jeg har allerede taget de teoretiske kurser under LU. Jeg er uddannet dyrlæge og har flere års erfaring indenfor heste branchen, hvilket bl.a. giver mig viden om og erfaring omkring anatomi, holdbarhed og reproduktion set fra en dyrlæge vinkel.

Jeg har deltaget i konkurrenceridning på højt plan i flere discipliner, og været på bruttolandsholdet i Military for heste, og her har jeg fået en praktisk viden om heste og ponyers brugsegenskaber.

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med dommergerningen som kåringsdommer til New Forest hoppekåring i Belgien, samt været med til at dømme i en New Forest Champion klasse i Frankrig, samt til enkelte små skuer herhjemme i DK.

 Jeg mener at ovenstående giver mig en bred ballast til at kunne uddanne mig som racedommer. Og da jeg brænder for New Forest ponyen vil jeg gerne lære mere, og vil gerne være med til at præge racen i fremtiden. Derfor søger jeg hermed om optagelse som dommer elev.

Venlig hilsen

Lene Thaulow

Det viser sig, at det mener bestyrelsen for Avlsforeningen for New Forest ponyer til gengæld ikke. Jeg har absolut intet problem i at få afslag i en ansøgning, men den begrundelse jeg fik - og først her i december, altså 3 måneder efter jeg havde ansøgt - er temmelig bekymrende efter min mening.

Nedenstående er ordret hvad bestyrelsen skrev:

Kære Lene!

Tak for din ansøgning om at komme i betragtning som dommerelev i Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark.

Vi kan i din ansøgning se, at du har mange fine forudsætninger. Imidlertid er det vigtigt for os i bestyrelsen, at vore dommere har en adførd, der er præget af diplomati og konduite og altså ikke udtaler sig offentligt i mere eller mindre negative vendinger om dommere eller andre personer eller om andres ponyer, hvad enten dette er sandt eller ej.

Vi har, som mange andre i foreningen, fulgt med på din hjemmeside igennem årerne, og finder derfor IKKE at du er egnet som dommer i foreningen.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Underskrevet af Niels Jørgen

Jeg måtte læse brevet adskillige gange for at sikre mig, jeg ikke læste forkert, men det gjorde jeg ikke. Jeg rådførte mig med personer, der er meget klogere end mig på disse områder og de var helt enige med mig i min opfattelse.

Jeg har nu flere gange været min hjemmeside igennem helt tilbage fra 2002 for at finde de omtalte "negative vendinger om dommere eller andre personer eller om andres ponyer, hvad enten dette er sandt eller ej". Man må selvfølgelig gå ud fra der er adskillige og grove negative vendinger og bestyrelsen har sat sig grundigt ind i sagerne - de tog dem trods alt 3 måneder at svare på ansøgningen. Jeg må tilstå, at jeg ikke har kunne finde de omtalte "sande eller usande" vendinger ud over følgende tre, der måske er i nærheden af at være "negative" - og det siden 2002 - altså på 7 år.

Jeg skrev derfor følgende tilbage til bestyrelsen:

Til bestyrelsen for Avlsforeningen for New Forest ponyer i Danmark

Jeg bekræfter hermed at have modtaget afslaget på min ansøgning om optagelse som dommerelev i foreningen.

Det er med stor forundring og skuffelse, at jeg læser bestyrelsens begrundelse:

"Vi kan i din ansøgning se, at du har mange fine forudsætninger. Imidlertid er det vigtigt for os i bestyrelsen, at vore dommere har en adfærd, der er præget af diplomati og konduite og altså ikke udtaler sig offentligt i mere eller mindre negative vendinger om dommere eller andre personer eller om andres ponyer, hvad enten dette er sandt eller ej.

Vi har, som mange andre i foreningen, fulgt med på din hjemmeside igennem årerne, og finder derfor IKKE at du er egnet som dommer i foreningen".

Det bestyrelsen skriver er injurier, og det må anses for stærkt bekymrende, at en bestyrelse kan udtale sig på et så tyndt grundlag. Hvis bestyrelsen nærmere havde undersøgt de påståede påstande om udtalelser på min hjemmeside ordentligt, ville den også vide, at der ikke er noget som helst hold i dette.

For at slå et par principper fast:

Grundlovens § 77 siger: " Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Ytringsfrihed betyder bl.a., at man ikke må tale med ringeagt eller lægge bestemte grupper for had.

Rent juridisk skelner man mellem "ringeagtsytringer" og" sigtelser", hvor bestyrelsens brev nærmest kan betegnes som "ringeagtsytringer".

Som det udtrykkes i juridiske kredse: "Almindelige ringeagtsytringer er vanskeligere at forsvare sig imod, da det kan være vanskeligt at afgøre, om en person er en "nar". Derfor er det ikke tilladt at offentliggøre den slags nedsættende betegnelser blot med det formål at nedgøre andre."

For god ordens skyld. Ringeagtsytringer straffes efter straffelovens § 270.

Jeg har nu været min hjemmeside igennem helt fra starten i 2002. De eneste "negative" vendinger jeg kan finde, som jeg har skrevet omkring dommere, andre personer eller andres ponyer er følgende udpluk:

NF hoppekåring 09: Under karakteristikken udtalte dommerne, at der var mange gode hopper. De forklarede, at det var vigtigt ikke at få højtstillede dyr, men dyr med god ponytype og stærke kraftige ben, da de mere højtstillede og mere ædle dyr ikke har så stor holdbarhed som de andre. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er enig i, at de ikke er lige så holdbare, så længe de har en korrekt benstilling, det er i hvert fald ikke hvad min erfaring som dyrlæge har lært mig. Om de mere højtstillede så er lige så racetypiske for New Forest racen, ja det er en helt anden snak :o)

Fransk hingste/hoppekåring 09: Springningen er en meget vigtig disciplin i Frankrig og der selekteres hårdt efter de bedste springponyer, hvor imod bevægelsen i trav og skridt er mindre vigtig. Det ses tydeligt, hvis man bevæger sig ned ved springbanerne - hold da k... hvor kan de springe. Selv de bedste danske ponyer skal tage sig mere end godt sammen for at være med whauuu! Alle også hopperne løsspringes, hvilke jeg synes er en rigtig god ide.

Til gengæld er langt de fleste af New Forest ponyernes gangarter "ikke eksisterende" dvs. de kan galoperer, men trav så vi ikke meget af. Det skyldes også i høj grad den måde de bliver mønstret på. "Man tager en pony og løber flere meter foran den i tøffetrav og får en anden til at løbe bagefter og daske lidt med en springpisk" - Michael var ved at gå ud af sit gode skind over kvaliteten af mønstringerne.

Temperamentet på ponyerne var super hos alle. De stod roligt og ventede på det blev deres tur og vi så ikke en, der var oppe og køre eller som var svær at håndtere.

Hingstekåring 08: Så gik den heller ikke længere. Achilleus manglede bare et sølle point - så tæt på og alligevel så langt fra - i at opnå avlsgodkendelse. Vi skal ikke nægte, at det var en skuffelse. Havde vi ikke troet på ham, var han ikke kommet med, men dommerne har det sidste ord og det accepterer vi selvfølgelig. Desværre er der ingen karakter for X-factoren, for vi var enige om, at der måtte Achilleus ellers opnå topkarakter :o)

Jeg ved, jeg tilbage i 2002 på min hjemmeside fejlagtig fik skrevet om hingsten Firfod Jargon, at der var en veterinærbemærkning om "en smule forskudt forknæ" og ikke som korrekt var, at det var dommernes udtalelse omkring hingsten. Han fik nemlig følgende beskrivelse: God type med passende dybde og bredde. Typisk hoved. Kraftig, velansat hals. God skulder. Afrundet manke. God overlinie. Middellangt kryds. Lidt korte lår. Forlemmer passende føre med en smule forskudt forknæ. Baglemmer tørre med brudt tåakse.

Bevægelsen god i skridt og trav, men mere undergreb ønskes. Særdeles god i galop.

Fejlen blev rettet efter få dage og der blev på hjemmesiden skrevet en stor undskyldning til ejerne, ligesom de fik en både en skriftlig og en mundtlig undskyldning af mig.

Jeg går stærkt ud fra, at denne sag er tilgivet og glemt, men skulle den ikke være dette hos nogen, kan jeg kun sige, jeg har ondt af de mennesker, der bærer nag, mangler forståelse for andre mennesker og har så lidt at tage sig til i deres liv.

At bestyrelsen for foreningen er så dårlige menneskekendere og har så lidt tiltro til et medlem, vækker bekymring. Jeg kan skelne mellem at være en privat person med ytringsfrihed og en offentlig person som dommer eller bestyrelsesmedlem og ved selvfølgelig at jeg ikke kan udtale mig på samme måde, hvis jeg var siddende i et af disse erhverv.

Fra mit arbejde som dyrlæge har jeg igennem mange år godt kunne skelne mellem dyrlægeerhvervet med tavshedspligt i særlige emner og at være privatperson. Ligeledes har jeg gennem mit virke i bestyrelsen for Avlsforeningen for New Forest ponyer i Danmark både som formand, næstformand og medlem også lært at holde tungen lige i munden og tænke over, hvad der siges og skrives, så længe jeg sad i en af disse roller.

Jeg har som medlem af foreningen også de samme forventninger til de personer, der varetager betroede erhverv som f.eks. bestyrelsesposter og forventer selvfølgelig også, de kan skelne og er bevidst omkring at behandle medlemmer ens og ikke udtale sig negativt eller usandt om andre og andres ponyer.

Foreningen mangler stærkt dommerelever, men ud fra begrundelsen for bestyrelsens afslag, kan jeg godt forstå denne situation.

For mig er afslaget som optagelse som dommerelev ikke det værste, det er injurierne derimod. Jeg ønsker ikke at sidde med ansvaret for Festival hjemmesiden, så længe foreningen har en bestyrelse, der er i stand til at finde på sådanne uacceptable udtalelser om et medlem, det være sig mig selv eller et andet medlem. Jeg fjerner derfor, hvad jeg har lavet med det samme og bestyrelsen må derefter finde en anden, der kan overtage siden.

Med venlig hilsen

Lene Thaulow

Som sagt er afslaget som optagelse som dommerelev ikke et problem for mig, det er injurierne derimod. Jeg har siddet med ansvaret for Festival hjemmesiden, som jeg har opbygget fra grunden. Jeg kan selvfølgelig ikke påtage mig dette ansvar længere efter bestyrelsens beskyldninger omkring min evne til at drive en hjemmeside. Jeg har derfor fjernet, hvad jeg har lavet og bestyrelsen må nu finde en anden person, de har tillid til kan gøre det bedre end jeg kan.

Det er mig meget svært at forstå, at man ikke har "lov" til at udtale sig og give sin mening til kende. Som sagt står der i vores Danske Grundlov: " Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres". Dette burde betyde, at alle har denne ret, men alligevel er det altså ikke ok ??????

...... Det var en længere svala, men der er så mange personer, der har spurgt om, jeg har fået svar på min ansøgning, så jo det har jeg!

Til NF´s generalforsamling var vi flere, der stillede et forslag omkring frivillig løsspringning til hoppekåring. Det er 3.gang, jeg er med til at stille dette forslag og heller ikke denne gang, lykkedes det at få det igennem. Ser vi på NF ponyerne i sporten er det især på springbanerne de klarer sig godt. Derfor kan jeg absolut ikke forstå, hvorfor man ikke også vil fremme denne tildens ved at give hopperne mulighed for at blive bedømt indenfor dette område. De fleste er ikke i tvivl om, at der er forskel på dressur og springheste.

Jeg er klar over vi i genmassen for New Forest ikke har så stort et materiale, at vi på nuværende tidspunkt skal have rene springlinier og dressurlinier ligesom hos varmblod og som også sportsponyerne er begyndt på. Men stadigvæk er der mange, der gerne vil avle springponyer. Problemt er bare, at disse ponyer måske ikke har den størst trav for ikke at tale om skridttakt. Desuden vil dem der er avlet gennem flere generationer for spring ikke ligne dem, der er det i dressur. Det kunne være fedt, hvis man ønskede at købe en avlshoppe til spring (og mange af de bedste springdyr ender i 2A) at kunne læse beskrivelsen også for springdelen. Hvis det var pga. traven og skridten hoppen var endt i 2A, men den til gengæld havde en super galop og springkapacitet, ja så var det måske alligevel hoppen, man skulle bruge?

Jeg er klar over, der er forskel på eksteriør kåring og brugen i sporten, men burde det ikke hænge sammen til en stor grad?


Arion Hippios - Asteria Hippios - Niobe Hippios 3 helsøskende efter Mister Malthe og Esk. Mørk Natviol

Heldigvis er det godt man kan bruge sin energi på mange måder. Lige nu sidder jeg i en Visions-gruppe hos DSP. Vi arbejder med et oplæg, der skal præsenteres på deres generalforsamling i februar. Det er kanonspændende at arbejde med andre, der har samme "store visioner" som jeg selv og samtidig i en forening, der vil tænke fremad og være på forkant med fremtiden.

Jeg er ikke i tvivl og har ikke været det på noget tidspunkt, at det er i sporten vores ponyer skal gøre det - det være sig NF eller sportsponyer. Med fare for at nogle misforstår mig, så mener jeg klart, at selvfølgelig skal ponyerne også kunne klare sig til dyrskuerne og kåringerne, men "slut produktet" og målet er sporten. Det er konkurrenceponyer vi vil lave ikke "dyrskue-ponyer". Dette er min helt klare mening og det er ikke for at træde nogen over tæerne ;o)

Vores egne ponyer levet heldigvis op til vores forventninger og klarer godt på banerne. I år har det især været Sirius og Emma, der har fundet rytmen og suser fremad. Nu er Sirius efterhånden ved at være i topform og det er vildt, hvor meget kadance han efterhånden har fået i sin trav. Hvad ordentlig ridning ikke kan gøre :o) Godt gået Emma!


Sirius og Emma

Emma overtager til januar også Malthe. Cille falder desværre for aldersgrænsen, så Malthe kommer nu til at være stald kammerart med sin søn. Det bliver meget spændende at følge Emma og hendes to drenge på dressur banerne de næste år.


Emma og Malthe

Minos, som i år blev kåret i DSP, blev udstillet som DSPér til Roskilde og her blev bedste DSP hingst, der til ØDM blev nr.2 i spring med Anse på ryggen og samtidig blev solgt til Anse, har det fantastisk hos hans nye ejere. Det er mærkeligt ikke længere at eje ham, men han har det super godt og vores afkom efter ham tegner rigtig godt, så bedre kan det ikke være på det område.


Minos og Anse

Asteria er desværre skadet med en kronledsbetændelse som hun lavede ude på folden, da hun joggede en sko af. Hun er nu i boksro her på gården og Regitze har lånt Achilleus i stedet. Det er dejligt, så kommer han lidt i gang og får lagt noget grundkondition, før han rigtig skal til at lave noget.


Asteria til ØDM 09 og Asteria og Regitze

Za Za og Natviol hygger sig på folden. De venter ikke føl, men bliver begge bedækket til foråret. Vi snakker allerede om hvilke hingste vil vil bruge til dem og snakken går lystigt over spisebordet om aftenen.

Føllene vokser sig store og flotte. De tegner alle super fint og det samme gør vores "drengebande" Hermès, Typhon, Diplomat, Skipper og Argos. Argos er på Soldal, hvor han går i løsdrift sammen med Champangne. Til gengæld har vi Cosmo hos os. Han går sammen med de andre føl og hygger sig på folden.


Hermés november 09

Vi har fået en hilsen fra USA, hvor Zephyr Hippios e.Sirius er i træning hos en af de bedste huntertrænere. Han har udtalt sig om Zephyr, at han er en af de allerbedste ponyer, han nogensinde har arbejdet med :o) Whauuu det er stort :o)


Zephyr i USA

Riddersholm Salem e.Sirius suser fremad i Belgien, hvor han er blevet kåret som Overall Champion for 3.gang. Han gør sig fantastisk på springbanerne og hans første følårgange ligger i toppen, så det kan ikke være bedre.


Salem i en af hans første konkurrencer i Belgien

Arion Hippios e.Malthe har aflagt dressurdelen i den Belgiske materialeprøve med et super fint resultat og næste år venter så springdelen.

Aglaia Hippios e.Minos lever livet i Australien og vokser sig smuk og stor.

Niobe Hippios e.Malthe er lånt ud til en ponyrytter, der allerede har store forventninger til hende. Imens kan hendes ejerNatasja så koncentrere sig om sine studier og om at ride Magic e.Malthe, som hun har i ridning.

Afkommene efter vores drenge klarer sig rigtig godt bl.a. bestod Soldals Ocean e.Sirius sin materialeprøve og vandt kort efter stort 4 års championatet i dressur. Hvilken dejlig hingst - godt redet Louise ;o)


Ocean og Louise

 Vi har fået en masse glade mails fra piger og drenge der rider afkom efter en af vores ponyer. Det er kanon dejligt at høre fra og følge med i dem alle derude, specielt når det er så positivt :o)


Hermès Hippios 1½år gammel

Regntid i november?
Jeg har efterhånden en fornemmelse af, at det har regnet i hele november måned. Der er mudder alle steder. Heldigvis er vores nye folde så store, at der stadig er store områder med græs, men omkring leddene er der efterhånden så smattet, at det går op over støvlekanterne.

På drengenes fold er der dannet en stor sø trods der er drænet i denne del af folden og trods vi har lavet en rende eller som Michael kalder det springflod, så vandet kan løbe væk, bliver der ved at være store mængder vand i "søen". Drengene elsker den, de plasker, leger, slås og løber rundt i den. Ind imellem græsser de også med hovedet halvt under vand.

Jeg synes faktisk det er så sjovt, at jeg forsøger at overtale Michael til at lave den til en permanent sø. Det kan da ikke være bedre træning for kommende military ponyer ;o) Bange for vand bliver de i hvert fald ikke!


Hermès Hippios, Luminahof´s Diplomat og Typhon Hippios


Typhon Hippios 1½ år gammel

Sirius og Emma nr.2 i klubmesterskabet i spring
Uden den helt store træning, besluttede Emma sig for at starte Sirius i springning. Først en fejlfri opvarmningsklasse og så to fejlfrie runder i klubmesterskabet - ikke så ringe endda :o) Emma glemte dog næsten banen i omspringningen, hvilket betød en lidt længere vej end planlagt og det koster tid! De måtte se sig slået på målstregen af Lærke og Kjølens Frigger, men nu det er en anden NF er det helt i orden :o)

Stort tillykke til begge piger og jeres dygtige ponyer!

 

Jeg har desværre ingen billeder af Sirius og Emma i springning, så det bliver billeder med mig på ryggen af Sirius i stedet ;o)


Malthe og Emma

Talentsamling pony dressur
Den 8.november deltog Emma på både Malthe og Sirius i talentsamling i pony dressur under DRF. Ponylanstræneren havde samlet alle de mange fantastisk gode og talentfulde ekvipager flere steder i landet over weekenden og søndag var det så sjællændernes tur. Mere end 30 sjællandske ekvipager deltog. Der var rigtig mange velgående og ikke mindst velredne ponyer. Nogle viste mere gangartsformåen end andre og nogle gik super stabilt, mens andre var knap så rutinerede.

Ekvipagerne red i hold af 3 og red 45 minutter i alt. Der blev redet til og både ponyer og ryttere fik varmen og pustede om kap efter ridtene. De blev til sidst kaldt ind enkeltvis sammen med deres daglige træner og fik kritik og ros for dagens arbejde.

Emma havde lånt Malthe af Cille og havde haft ham hjemme i stalden i ugen op til. Dette kunne ses, at Emma og Malthe virkede til at have fundet rytmen, trods Emma kun har siddet på ham mindre end 10 gange. De fik ros af landstræneren og det er rigtig dejligt. Sirius gik også godt. Han virkede en smule mere ukoncentreret end sædvanlig, men fik stadig ros og fine ord på vejen.


Instruktion før ridtet og evaluering efter

 


Sirius og Emma