Søren Pedersen på Tailormade Esperanza de Rebel ligger som bedste dansker efter 2.runde på en 3.plads
Fantastisk springning og spænding lige til det sidste i Nations Cup til VM i Frankrig. Danmark har ikke noget hold med men to med dansk flag rider i den individuelle konkurrence.
Andreas Schou på Lenardo Der Kleine en rød vallak e.Lenardo havde red et flot ridt, men havde en ærgerlig bom og en tidsfejl, mens Søren Pedersen på Tailormade Esperanza de Rebel en skimmel hingst e.Rebel Z havde et flot fejlfrit ridt, dog også med en enkelt tidsfejl. Kun 15 ekvipager ud af de 59 startende klarede forhindringerne uden fejl og ikke alle disse uden tidsfejl. Søren Pedersen ligger efter dagens ridt på en fornem og velfortjent 3.plads. Det bliver nervepirrende at følge dem lørdag og se om de kan holde hovedet koldt og undgå at lave fejl.
Hold konkurrencen var spænding til det sidste og det blev velfortjent guld til Holland, mens Frankrig fik sølv og USA bronze. Ludger Beerbaum var sidste mand på det tyske hold og 3.sidste rytter, da der røg en bom røg også medaljen for tyskerene.
Det var en fantastisk flot bane med mange kreative forhindringer og stadion var fyldt til bristepunktet og brølet fra franskmændene, hver gang en af deres egne red på banen og specielt, når de red fejlfrit, var overdøvende.
Fed oplevelse
Nu ser vi rigtig frem til at overvære maratonkørslen lørdag, det bliver heller ikke så ringe endda :o)